Kølervæske

Kølervæske er ikke bare kølervæske

Tiden er forbi hvor kølervæske kunne deles op i rød og blå, og longlife eller ej.

Kølervæske er i dag komplekse kemikalier, fordi moderne motorer er blevet både mindre, har fået større ydelse og ikke mindst er de blevet mere komplekse. Det betyder at det ikke er ligegyldigt hvilken kølervæske du hælder på din motor, den forkerte type kan nedsætte effekten eller måske endda forårsage skader på dele af motoren.

Hvad gør kølervæsken?

Kølervæsken holder motoren inden for den korrekte driftstemperatur, den skal hæve kogepunktet, sænke frysepunktet, og den skal sikre motoren mod skader og slid, det er her inhibitorerne kommer ind i billedet.

Hvad gør inhibitorer?

Inhibitorer sikrer at din kølervæske ikke laver skade på din motor, de modvirker

  • kavitation,
  • korrosion,
  • aflejring af kalk
  • nedbrydning af pumpehus, oringe og pakninger.

Hvordan vælger man den rigtige kølervæske?

Hvis du er i tvivl om hvilken type der er rigtig for din motor kan du spørge din forhandler, eller undersøge hvilken specifikation der er angivet. Alle de største motorfabrikanter har deres egne specifikationskoder, hvilket gør det nemt at finde den rigtige kølervæske, VW for eksempel bruger angiver koden TL 774 F eller G, hvilket svarer til hhv. vores M12+ og M40.

Kontakt os gerne hvis du er i tvivl om hvilken kølervæske der er den rigtige for dine motorer!
preload spinner